Kom med ud at gå - den 25. september
Skanderborg kan alle være med, uanset om man selv har parkinson, er
pårørende, arbejder med sygdommen eller bare har lyst til en hyggelig gåtur i
godt selskab.
En gåtur kan måske lyde som en lille ting. Men for mennesker med parkinson kan det at komme ud ad døren og være fysisk aktiv gøre en stor forskel.
”Motion er medicin” er et vigtigt motto i Parkinsonforeningen. Fysisk aktivitet kan være med til at holde symptomerne på sygdommen nede, og samtidig er det lettere at få motion ind i hverdagen, når man gør det sammen med andre.
Derfor går Parkinsonforeningen i uge 39 sammen - mod parkinson.
Frivillige kræfter rundt om i landet har arrangeret lokale gåture, hvor alle er
velkomne. Det gælder også her i Skanderborg hvor vi mødes fredag, den 25. september kl. 14 på P4 bag Fælleden. Herfra er der 3 mulige ruter på forskellige længder. Undervejs vil der være juice og frugt. Vi slutter af med kaffe i Trailcentret.
Et fællesskab, hvor man ikke behøver forklare sig.
Har man parkinson tæt inde på livet, kan en fælles gåtur være mere end bare
motion. Det kan være en mulighed for at møde andre, der kender til livet med en kronisk sygdom enten fordi de selv har parkinson, eller fordi de er pårørende. Men man behøver ikke have nogen særlig tilknytning til parkinson for at være med.
Alle er velkomne, også hvis man arbejder med parkinson, er nysgerrig på livet med en kronisk sygdom eller ganske enkelt har lyst til en hyggelig gåtur sammen med andre.
Find en gåtur nær dig
Der er gåture flere steder i landet i uge 39. Se alle lokale arrangementer på:
www.parkinson.dk/vi-gaar-med-mod-parkinson/Kontakt
Hvis du vil vide mere om gåturen i Skanderborg kan du kontakte de lokale frivillige arrangører:
Information om arrangementet
Sted
P-pladsen ved Fredensgård
Skanderborg Fælled 3
8660 Skanderborg
Arrangør
Parkinsonklubben Skanderborg
Tlf. +45 2281 4850
ermapou@gmail.com
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Parkinsonklubben Skanderborg bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser